Numerologi
Fortæl mig hvad du drømmer om
og sammen skaber vi dit nye smukke navn,
som tiltrækker alt det du elsker
Hvad er numerologi?
En numerolog arbejder udelukkende med din fødselsdato og dit fulde navn.
I dit navn ligger din skæbne, for hvert enkelt bogstav ligger der et tal, i det tal ligger der en vibration.
Disse vibrationer kan være lave, tunge og mørke eller høje, lette og lyse.
Din oplevelse af livet bestemmes blandt andet af, hvorvidt du har lave eller høje vibrationer tilknyttet dit navn.
Lave energier skaber unødige udfordringer og modstand
Høje energier skaber muligheder og lykke
Det betyder, at du vil tiltrække de oplevelser i livet, som svarer til de energier og vibrationer du har med dig via din fødselsdato og dine navne. Den gamle visdom, som numerologien er, baserer sig nemlig på loven om tiltrækning, samt princippet om at lige tiltrækker lige. Forestil dig at du er en sender- og modtagerstation og ALT omkring dig er energi. For at bringe det, du ønsker dig, ind i dit liv, er du nødt til at matche dets vibrationer. De vibrationer du udsender, via din fødselsdato og dine navne, er derfor udslagsgivende for hvilke oplevelser du tiltrækker i dit liv. Du er en magnet, som tiltrækker de vibrationer du har med dig fra fødslen.
Ønsker du en forandring som går i dybden og som holder hele livet, er et numerologisk navneskifte måske noget for dig.